Da Marianne henvendte sig med en forespørgsel om et smykke i stil med "Frø på perlemor" måtte jeg i første omgang fortælle hende at det nok ikke var muligt at lave noget lignende, da jeg ikke havde det bærende element - frøen. Jeg lovede dog at gå i tænkeboks og vende tilbage med nogle forslag.
Et par dage senere kom jeg forbi en lille, gammeldags legetøjsforretning, og gik ind og spurgte om de havde nogle helt små gummidyr - "ikke mange" var svaret, "jeg har kun grise og aber - og vistnok også nogle frøer". I et glas lå en håndfuld frøer helt magen til den jeg brugte til det oprindelige smykke - jeg blev så glad at jeg var nødt til at købe fem...
Jeg var herefter i løbende kontakt med Marianne og sente hende billeder af forskelige former for baggrunde (primært knapper) og "søgræs". Ved at kombinere de forskellige materialer blev resultatet helt som hun ønskede det - tæt på det oprindelige smykke, men med Mariannes helt personlige præg.
En af de overskydende frøer blev for øvrigt til brochen "Frø i det grønne"